ASKE JACOBY Trio – 19.4.18 kl. 20

26.4.18 aske jacoby 2

Arrangement

ASKE JACOBY Trio i Hugos kælder den 19. april kl. 20
Guitaristen, sangeren og sangskriveren Aske Jacoby har i mere end tredive år været en væsentlig del af den Danske musik scene som sideman og studiemusiker. Der er også ind i mellem blevet tid til fem solo udgivelser, blandt andet den legendariske solo debut “Not Only For The Royalties” og med det anmelderroste album “Chant”, har Aske Jacoby taget skridtet fuldt ud som solist og højlydt meldt sig ind i feltet af højt profilerede sangskrivere. Det er dybe og rørende sange om det bittersøde i at være menneske på godt og ondt. Virtuost, råt og elegant udført af en kunstner med 100 procents integritet.
Nu er hans nye og sjette album klar! Titlen er ”Luna Plena Super Me”.