Skars Blues Band – 25.8.18 kl. 17

Skars Blues Band på scenen
i Hugos Gård til Ølfestival den 25. august kl. 17

“Skar’s Blues Band består af erfarne musikere fra den danske rock- og bluesscene gennem de sidste 30 år, centreret omkring Lars Skar (leadvokal og guitar, “JoJoDots”, “Gitte Naur Band”, m.fl.) og en solid rytmegruppe.
Bandet spiller den musik, de elsker og det kan både ses og høres”


KIM LARSEN JAM – 18.8.18 kl. 12

KIM LARSEN JAM i Hugos Gård
den 18. august kl. 12

I en tid hvor det vrimler med bands der kopierer Kim Larsen med Gasolin, Bellami eller
Kjukken, skulle man ikke tro, at der var plads til flere af slagsen, MEN – én mand fra
København ændrer med et trylleslag alle fordomme om ”kopisangere”.
Der er andre som i tidens løb er blevet udråbt som ultimative Larsen-kloner,
men Peter Philipsen løfter niveauet, fra første strofe, til uanede højder.
Om det er den flabede crisp, den intime hvisken, eller de primale brøl, er der ikke noget
at tage fejl af. Originalen og kopien har tydeligvis genetisk og anatomisk identiske
stemmebånd.


Køge All Stars – 4.8.18 kl. 12

Køge All Stars i Hugos Kælder den 4. august kl. 12

Køge All Stars består af top professionelle musikere fra de landskendte Køgebands: Paradox, der blev kåret som verdensmestre i Rock i Tokyo 1991, Morning, Masters og The Kicks.
Køge All Stars spiller tidens største hits fra 60’erne, 70’erne og 80’erne, bl.a. TOTO, Police, Bruce Springsteen, Doobie Brothers, Queen, Bob Marley, Elvis Presley, The Beatles og danske Gasolin.
Når Køge All Stars spiller, er dansegulvet altid proppet med danseglade publikums, der skråler med på alle deres yndlingssange. Glæd dig til en aften med intens hygge og masser af god musik.

Bandet består af
Palle Larsen, Vokal & guitar (Morning)
Niels Henrik Rasmussen, Vokal & Bas (Masters)
Ole Juul, Vokal & keyboards (Paradox)
Niels Aalbæk Jensen, Trommer (The Kicks)


Mama’s Blues Joint – 28.7.18 kl. 12

Mama’s Blues Joint, 7 musikere i Hugos Gaard
den 28. juli kl. 12

Titlen på Mama’s Blues Joint’s andet Cd udspil, “Blues In Many Colors” der udkom marts 2009, illustrerer godt, at det ikke kun er helt traditionel blues bandet spiller, men blues med et pift af soul, funk, Rock og country.
Lene Strøyer som har vundet prisen som Årets Blues Navn 2010, skriver de fleste af numrene til orkestret, med vægten lagt på et godt danse groove.


Second Line Jazzband – 21.7.18 kl. 12

Europas mest populære traditionelle jazzband,
det svenske Second Line Jazzband kommer til Hugos Gård
den 21. juli, kl. 12

Second Line Jazzband fra Gøteborg startede deres karriere allerede tilbage i 1989 og på det tidspunkt var de fleste af bandets medlemmer teenagers. Der i dag stadig 4 af bandets oprindelige 6 medlemmer tilbage. Second Line Jazzband har gjort sig kendt som et fantastisk live band, hvilken må skyldes den enorme glæde og intensitet de spiller og møder publikum med.


Doghouse Cats – 15.7.18 kl. 12

Jump and Jive orkester Doghouse Cats i
Hugos Gård den 15. juli, kl. 12

Doghouse Cats er et 7-mands jump and jive orkester der spiller musik
fra 40’erne og 50’erne.
De har med hatten på skrå, blankpolerede sko og en 3-mands blæsergruppe
skabt et band der virkelig appellerer til dansefødderne.


Gummer Inc. – 7.7.18 kl. 12

Gummer Inc. i Hugos Gård den 7. juli, kl. 12

En på tuden! Gummer Inc. spiller op til ørerne, benene og hjertet.
Vi spiller ikke nogen bestemt genre, men elsker alle gode sange med højt humør og knald
på. Med en guitarstil lige dele inspireret af Chet Atkins og Malcolm Young, byder vi på vores egne
versioner af sangene, inspireret af øjeblikket og evigheden.